Vi fortsætter i Europol

Af Steen Thomsen
Selvom de høje herre i EU bedyrede, at vi kun kunne fortsætte i Europol, hvis vi slugte hele pakken og afskaffede vores retsforbehold, ser det nu ud til, at det alligevel lykkes at fortsætte i Europol via en parallelaftale.
Det har vi i Dansk Folkeparti hele tiden sagt.
Så takket være danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet, har vi sikret, at vi fortsat har selvbestemmelsesret over Danmarks udlændingepolitik.
Samtidig har vi forhindret EU i at gøre Schengenreglerne overstatslige, hvilket ville have afskåret kommende generationer fra at genindføre permanent grænsekontrol.
Tak til danskerne, der fulgte Dansk Folkepartis råd om at stemme Nej til mere EU.
Vi fortsætter i Europol og bevarer vores retsforbehold.
Steen Thomsen
Folketingskandidat i Østjylland