Tolkegebyret er en succes

Af Steen Thomsen

17.09.2019: Regionens tolkeudgifter er kommet under kontrol.

Indtil sidste år kunne alle udlændinge få gratis tolk hos lægen og på hospitalet. Selv udlændinge, der har boet i Danmark i både 10 og 20 år, havde krav på en tolk betalt af regionen. De kunne endda vælge om tolken skulle være en mand eller en kvinde. Udgifterne til tolkebistand eksploderede derfor til hele 181 mio.kr. i 2017. En stigning på 29. mio.kr. på bare ét år. Og i region Midtjylland havde tolkeudgifterne for længst rundet 20 mio.kr.

For at undgå at udgifterne til tolkebistand fortsat løb løbsk, indførte regeringen, DF og Socialdemokratiet sidste år et helt rimeligt tolkegebyr for udlændinge, der har boet i Danmark i mere end 3 år. Endda med en undtagelse for udlændinge, der ikke er i stand til at lære dansk.

Ordningen har fået regionernes udgifter til tolke under kontrol. Dugfriske tal viser nu, at Region Midtjyllands tolkeudgifter nu er nede på 18,6 mio. Et fald på over mere end 3 mio.kr. på et år. Så ved de kommende budgetforhandlinger skal vi ikke igen ud og finde besparelser til finansiering af tolkeudgifter, der løber løbsk. Nu kan vi i stedet bruge de sparede udgifter til andre gode formål, og der er rigeligt brug for dem.

Der er på landsplan udskrevet regninger for tolkebistand på 10. mio. kr. mens der har været udgifter på 7 mio. kr. Ideen med loven var heller ikke at lave en pengemaskine. Ideen var at stoppe det urimelige i, at udlændinge, der har været i Danmark i årevis, havde krav på en tolk, betalt af regionen. Det er nu stoppet og regionernes tolkeudgifter er omsider kommet under kontrol, da mange udlændinge nu medbringer en ven eller familiemedlem i stedet for en tolk betalt af regionen.

Men nu er Socialdemokratiet under pres fra sine støttepartier, der igen vil have regionerne til at betale for tolkebistand til alle udlændinge, uanset hvor længe de har boet i Danmark.

Socialdemokratiet var som nævnt med til at indføre loven før valget. Gad vide om de denne gang står fast, eller om de igen lemper udlændingepolitikken. I givet fald vil udgifterne til tolkebistand igen løbe løbsk og så skal vi igen ud at finde besparelser på andre områder til at finansiere de stigende tolkeudgifter til udlændinge, der aldrig har fået lært dansk, selvom de har boet her i årevis.