Hvad laver terroristen i England?

Af Steen Thomsen

I Jyllands Posten kan jeg læse, at den 22-årige terrorist i Manchester er flygtet til England fra Libyen fra et tidligere styre. Det fremgår også, at faderen løbende rejser til Libyen. Dermed er familien ikke længere flygtninge og de burde derfor ikke længere befinde sig i England. Specielt ikke, når det samtidig fremgår, at søstrene i 2014 har tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.

Ligeledes tager mange irakere med flygtningestatus i Danmark på ferie i Irak. Når man kan tage på ferie i hjemlandet, er man ikke længere flygtning og opholdstilladelsen bør så automatisk ophøre.

Steen Thomsen
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Østjylland